1. Januar betyder som regel en ny begyndelse for mange. Den perfekte dag til for alvor at begynde et nyt liv. For så har man haft den sidste del af 2017 til at mæske sig og fordybe sig i dumme vaner, inden man for alvor tager fat om problemet. Det er egentlig skørt, hvordan en ny dag, i et nyt år kan føles som starten på et nyt liv. Min personlige erfaring er, at det ikke hjælper at skubbe det at gøre bugt med dårlige, dumme vaner ud i fremtiden og lade sig drukne i, hvad det nu er, man har brug for at komme overens med. At gøre bugt med noget i ens liv, for at skabe et nyt liv, har for mig været en proces. En proces der konstant har haft brug for bevågenhed, for blot et split sekund at vende blikket i en anden retning, er som når man misser det øjeblik hvor viseren i uret endelig rykker sig. Total ligegyldigt øjeblik, men irriterende at have misset når man inden i sætter sig for at se det.

Selv har jeg været slem til at skubbe tingene frem i fremtiden, for så at åbne portene til mit hjerte og sind og lade alt det jeg helst skal beskytte det fra komme stormene som en ukontrollerbar flod. Følelsen af at drukne mit hjertes hjerte og mit indre sind, får mit bryst til at strammes. Der må gøres noget. Ikke fordi kalenderen viser 1. januar 2018, men fordi jeg dræber mig selv og den Gud har skabt mig til at være, til fordel for vaner og tanker der ikke er med til at skabe liv i mig eller gøre mig stærk og trives i livet.

Så hvad betyder 2018 for mig?

1. At have Gud med i alt.

2.. At finde ud af, hvad det er Gud har skabt mig til, hvad jeg trives med.

3. At omfavne og acceptere den situation jeg står i, for så at blive klar til de ting Gud har planlagt foran mig.