Jeg indrømmer, at jeg somme tider har det med at komme med urimelige raseri-udbrud når det gælder cyklister. Jeg har fundet ud af, at det er en knap jeg ikke kan slukke, hvis først samtalen falder på dette emne. Sådan er det bare. #DealWithIt, #KøbenhavnskeCyklisterErDumme, #InklusivMigSelv.

Der er run på for tiden. Mange projekter i luften. Alt for lidt tid. And I love it. Det er lang tid siden jeg decideret skulle planlægge min tid for at sikre, at jeg nåede det hele. Men jeg elsker, når en af mine opgaver er at læse en bog! #ForhåbentligSnartSomBoganmelder, #NyeUdfordringer, #GivMigFlere, #LivetSomArbejdsløs.

Skulle bestille en tid ved lægen. Recepterne fornyer ikke sig selv, når man skal have foretaget forskellige tests. I den forbindelse blev jeg introduceret for flere internet-sider der gør at man kan have email-konsultation og bestille tid online. Super smart. Men efter min mening begynder det at være uhensigtsmæssigt når man skal huske på 2 forskellige hjemmesider… Det vil jeg da ikke kunne huske, den ene gang om året jeg skal til lægen… #JegRingerBare, #FanAfDenGodeGamleMetode.

At løbetræne er den tid hvor jeg graver mig dybt ind i mig selv og nyder ikke at skulle forholde mig til andet end at udvikle min krops formåen. Men at træne op til en halvmaraton, kan altså godt være lidt en “buzz-kill”. Specielt dagens træning står på 66 min. interval. #DetErStadigGodt, #TræningTræningTræning, #UhøjtideligTræning, #SpiserStadigChipsOgSlik!

Share