25/2-2017
Som om en eller anden på TV2’s redaktion havde haft en forudanelse om dagens begivenheder, havde TV2 udgivet en artikel der fik mig til at grine og mindes den mand som var min morfar. “Derfor drejer verdens største fragtfirma (næsten) aldrig til venstre“, mindede mig om, min morfars erklæring om, at han ikke drejede til venstre og kun til højre. Jeg ved ikke om hans argumenter var de samme som UPS. Men dengang morede det os i min familie. Denne dag blev denne artikel et lille minde om en mand der altid havde en besynderlige idéer, men altid kun ville os det bedste. Også selvom man ikke altid forstod hvad det så var. Denne morgen erfarede jeg, at min Morfar var død.
Døden syntes at have taget sit indtog i mit liv på mange måder. Det er som om man ser dens triste manifestation i ens liv mere tydeligt, når man selv har haft den tæt inde på livet. For mit vedkommende er det over 4 år siden, jeg mistede min egen far til en blodprop i hjertet. Han blev kun 50 år.
Jeg husker min morfars sammensunkne væsen siddende i sin bils passagersæde, alt imens jeg drønede i deres lille røde lyn. For sådan var det typisk hvis mormor og morfar skulle besøges. Morfar hentede mig ved stationen og jeg kørte bilen. En gang kom jeg til at køre over for rødt – eller taxa rødt som vi kalder det. Jeg husker tydeligt at vende mig og sige “Undskyld Morfar”, hvortil hans svar var, “vi er alle sammen syndere”.
Og sådan er der sikkert flere minder der kunne nævnes om denne, for dig, kære læser, ubetydelige mand. Mit sidste besøg hos mine bedsteforældre, bemærkede jeg en forandring hos dem. Min meget magre morfar var bundet til en hospitalsseng grundet mange forskellige ting. Da morfar slog øjnene op denne dag, mødte hans blik min mormors og hans ansigt lyste op. Han rakte hånden ud mod min mormors ansigt, aede den mens han indtrængende spurgte til, hvordan hun havde sovet. Min bror, min mor og mig selv stod som naglet ved døråbningen. På et tidspunkt kiggede jeg væk, for – det var vel et privat og intimt øjeblik.
Jeg tror på at der er mange gode ting i vente for min mormors fremtid – en kvinde jeg beundrer dybt. Men lige denne weekend, var der en mørk sky ind over vores liv – om vi var enige med ham eller ej. Dødens grumme tag havde endnu engang prikket til mit liv selvom det ikke var lige så chokerende en oplevelse som med min far.
Farvel Morfar.
