Sidste uge var ugen, jeg gik mig i kast med at lave en cheesecake – en kage jeg har drømt om at lave, så jeg også kunne spise den, siden jeg så alle andre nyde én ikke så glutenfri og mælkefri version til min søsters fødselsdag i begyndelsen af denne måned. I starten var jeg meget i tvivl om, hvorvidt det overhovedet ville kunne lykkes, men prøves skulle det og resultatet blev lettere vellykket, hvis jeg selv skal sige det.

Kagen jeg her præsenterer for jer skal ikke i ovnen, blot stå nogle timer på køl. Derfor anbefaler jeg at lave den med pasteroiseret æg (Jeg kan ikke stave til det ord!!! Helt seriøst mand!). Blot for at være sikker.

Opskrift: 

Bunden:
150 g. glutenfrie grovkiks (Semper har nogle glutenfrie Digestive kiks. 🙂 ).
100 g. smeltet Becel.

Begynd med at knus grovkiksene til mel-lignende tilstand. Derefter tilsæt det smeltede Becel og bland det sammen så det ligner en dej. Fordel bunden i en springform af 18 cm i diameter. Bunden kan blive lidt tynd, så kan man med fordel bruge 50 g mere af både grovkiks og Becel.

Bunden sættes til side enten i køkkenet eller i køleskabet.

Cremen:
4 husblas.
200 g. mælkefri flødeost-erstatning (kan købes i MENY, jeg brugte selv den der hedder”Jeezy”).
2 dl Alpro Cremefraiche (jeg brugte den der har en smag af mandler).
1 tsk vanilje sukker
1 tsk fintrevet citronskal
1 spsk citronsaft
2 æggeblommer
2 æggehvider
50 g flormelis

Begynd med at lægge husblasen i blød i koldt vand. Imens det står i vand, puttes erstatningsflødeosten i en skål med cremefraiche-erstatningen, æggeblommerne, vaniljesukkeret, citronsaften og citronskallen. Bland det sammen til en flydende “oste”-creme-masse. Derefter piskes hviderne stive og derefter tilføjes flormelisen. Vend æggehvide-massen i “oste”-massen. Tag husblassen op af vandet. Vrid dem ikke, men lad vandet sidde i – det gør ikke noget at der kommer lidt vand ved. Gør husblassen flydende over et vandbad og bland husblassen i massen.

Kagen:
Læg cremen ovenpå kagebunden i springformen og sæt kagen i køleskabet. Det kan godt tage noget tid, så kagen skal ikke laves i sidste øjeblik. Når cremen har sat sig, er kagen klar til at spise. Den kan pyntes med bær og andet godt! 🙂

PS: Den kan desværre ikke rigtig fryses. Har prøvet og selvom den stadig kunne spises, var det ikke fordi konsistensen var den samme. Så, been there, done that, not again. 😉

Enjoy.

Share

Recipe in English below. 

Mel er en af de mere bøvlede ingredienser, når man bager glutenfrit. FINAX har nogle lækre alternativer til brød som både er glutenfrit og mælkefrit (GF & MF), men resultatet af denne opskrift er en af mine personlige favoritter. Plus ved denne er at den er hurtig at slå sammen, man skal kun bruge 1 slags glutenfrit mel  og den er grundlaget for mange spændende muligheder. Jeg har selv brugt den til: Boller, pølsehorn og pizza-bund.

Ingredienser: 
300-350 g Glutenfrit Havremel (LEV GODT Glutenfrit Havremel / REMA 1000’s Glutenfrie Havremel)
50 gr gær
5 dl lunken vand
2 spsk FiberHUSK* / 1 dl Pofiber*
Salt
Evt lidt sukker

Fremgangsmåde:
Opløs gæren i det lunkne vand og tilføj derefter FiberHUSK, salt (og sukker) til blandingen og rør indtil det bliver en underlig klistret masse. Pisk gerne i 2-3 minutter inden du begynder at tilføje mel. Når massen er sammenhængende og klistret tilføjes melen. Jeg bruger selv min Kenwood og lader den bare køre imens jeg tilføjer melen indtil dejen er fast. Der skal lidt mere mel i end man lige går og tror. Men det kommer også meget an på hvad du skal bruge blandingen til. Evt. eksperimenter lidt med mængden af mel, da det er lidt smag og behag om man vil have dem til at være luftige eller med lidt mere bid i.

Form dejen efter hvad du ønsker at bruge den til, evt lad dejen hæve i en halv til en hel time, hvorefter man skal bage det ved 200 grader ved varmluft.

Du kan med fordel tilføje kerner, olier osv. Dette er kun en grundopskrift til Glutenfrit bagning.

*FiberHUSK og Pofiber kan efterhånden købes i de fleste supermarkeder og butikker. Ellers kan de bestilles over nettet eller i helsekostbutikkerne. 


Flour is one of the ingredients one may struggle with in the Glutenfree Kitchen. In the Danish stores there are different alternatives such as FINAX and there is tons of different recipes on glutenfree bread. The following recipe is my personal favourite which I have used for different purposes such as Pizza and bread.

Ingredients:
50 gr yeast
5 dl lukewarm water
2 tsp FiberHUSK / 1 dl Pofiber
Salt
Sugar
300-350 gr Glutenfree Flour made of oats.

Mix yeast and the water until the yeast is dissolved. Add FiberHUSK, salt (and sugar) and stir until the mixture is gooey. Stir in 2-3 minutes until the right texture. Next, you add the flour and this can be a bit tricky. You can experience a bit with this part to get the right texture!

Shape the dough according to what you want to use it to. Leave it be in a half to a whole hour and bake it by 200 degrees in the oven.

You may also add different oils and seeds to the dough.

Share