Hos to af mine venner blev jeg introduceret for en ret, som er nem, hurtig og monster lækker. Mine venner er simpelthen så gode til at sikre, at jeg kan få mad hos dem! Det er sådan en velsignelse, specielt  Jeg har fået tilladelse til at tilføje den til mit bibliotek af glutenfrie og mælkefrie retter. For det er ikke en ret der tager mere end en halv time at smide sammen og den smager fortryllende!

Ingredienser: 
2 kyllingefileter.
ca 200 gr af Wokblanding, fra Rema1000.
1 dåse af 400 ml kokosmælk og 1 dåse af 165 ml kokosmælk.
Risnudler (halvdelen af posen).
Krydderier af eget valg.

Fremgangsmåde: 
Skær kødet i tern/strimler og steg det på en pande, let olieret med olivenolie eller andet alternativ. Sørg for at tilføje krydderierne allerede her. Kødet skal steges ved høj varme på hver side i kort tid. Derefter sættes varmen ned og kødet skal syde lidt inden resten bliver tilføjet.

Efter at have ladet retten syde lidt tilføjes kokosmælken. Hvis du bruger karry, tilføj det gerne nu. Men husk at være sikker på, at der ikke er noget der indeholder gluten i karryen. Karry er et blandingsprodukt og kan derfor være glutenholdig. Efter at have bragt det i kog, tilføjes de frosne grøntsager. Når grøntsagerne virker til at være lige ved at være klar, tilsættes risnudlerne. De tager kun max 6 minutter at blive klar.

Retten er nu klar til at blive serveret!

Retten er perfekt til at sætte i køleskabet og servere næste dag. Evt. Varm den i ovnen/mikrobølgeovnen! Og lad mig lige understrege, at målene ift risnudlerne og grøntsagerne er meget efter skøn. Det handler om at eksperimentere og finde den mængde man selv synes er lækker!

Share