Du kender det nok. Du er sidst på måneden, køleskabet er ved at være gabende tomt og det samme er pengepungen. Det er ihvertfald ret ofte min situation sidst på måneden. Jeg prøver virkelig at få alting til at række. Desværre er jeg ret god til at lukke øjnene og køre kortet igennem, og bare købe alt muligt jeg ikke har brug for. Derfor har jeg besluttet, her når en ny måned begynder, at starte med nogle enkelte regler.

  1. Hver uge vil jeg trække ugens madpenge ud af min madkonto, og det er kun dem jeg må bruge på en uge (og ja, jeg kender godt til den der app, men jeg er ret god til at lukke øjnene for den. Jeg har brug for pengene i hænderne).
  2. Jeg vil tænke mere grønt og bruge noget tid på at få mere frugt og grønt ind i min kost (dvs minimum 2.1 kg grønt og 21 stk frugt om ugen. (Ja, jeg har regnet det ud.) *indsæt rødmende smiley*).
  3. Jeg må kun spise kage ved særlige lejligheder (som fx på torsdag og når jeg skal til London i slutningen af måneden).
  4. Jeg må kun købe 1 kop kaffe ude om ugen.

En ting jeg er ret god til, er at lave store portioner og fylde fryseren. Desuden har jeg som regel nogle gode basisvarer i skabene, så jeg ofte kan bikse et eller andet sammen. Fx min nye go-to-billig-super-food: Fladbrød. Jeg har altid Rema 1000’s glutenfrie havremel og FiberHUSK i skabene og så bor jeg sammen med en der er ret god til at huske, at købe tørgær (Undskyld A! Jeg har brugt det hele igen). Derfor var det ikke en speciel event, da jeg igår indtog køkkenet og lavede en omgang fladbrød.

Inspirationen til disse var da flere kokke i løbet af en uges Go’ Morgen DK bagte fladbrød og som det er med alle opskrifter herinde, lægger jeg dem ud – ikke for at tage credit for opskrifterne – men fordi jeg ofte skal lave dem om og tilpasse dem til en glutenfri og mælkefri kost.

Ingredienser: 
Tørgær (jeg er kommet til at bruge hele pakken, men tror mindre kan gøre det).
En skvis salt.
1 spsk FiberHusk
280 gr vand.
ca. 425 gr Glutenfri Havremel (måske mindre, måske mere).

Fremgangsmåde: 
Bland tørgær, salt og vand i en skål. Tilføj 1 spsk FiberHUSK i vandet. Bland det til fiberhusket bliver en anelse smisk-smasket. Derefter tilføjer du melet (Rema1000’s Glutenfri Havremel) lidt efter lidt. Jeg bruger ikke alle 425 gr, for ellers bliver dejen for tung i det. Da glutenfrit mel reagerer anderledes end helt almindeligt mel, er det vigtigt at man eksperimenterer med mængden og selv finder ud af, hvor meget der skal til!

Lad dejen hvile i et godt stykke tid. Lav fx dejen aftenen før og gør resten dagen efter.

Derefter fordeler du dejen i små klumper alt efter hvor store du ønsker de skal være. Når du har gjort dem helt, helt tynde varmer du dem på panden. Jeg har lidt over middel varme når jeg laver dem og det tager mellem 5-10 minutter før de bliver rigtige. De må gerne have noget farve og skal helst boble op og lave luftbobler inden i, før de er klar.

Denne opskrift giver mig 12-15 stk, men det kommer an på, hvor store man vil have dem.

De er gode til aftensmaden eller frokosten. Og i det glutenfrie køkken er det lavet med ingredienser en gluten-allergiker vil kende til og altid have i skabene. Fx har jeg altid FiberHUSK og Glutenfri Havremel fra Rema1000 i skabene. Derfor er det en nem, hurtig og billig tilføjelse til når man alligevel ikke rigtig har andet i køleren end en fryseret og gabene tomme hylder.
Du kan også lave en kæmpe omgang, fryse dem ned og hive nogle stykker op når lejligheden byder.

 

Share

I know, der er en hulens masse opskrifter på vafler. Man kan gøre alt muligt med dem og pifte dem op på alverdens måder. Indtil for nyligt har vafler været en af de der ting jeg har haft store problemer med. Men så faldt jeg over den her opskrift og siden har jeg max brugt 5-10 min på prep og så er der mad lidt efter. Easy piecy. Og så kan man lave dem på alle mulige måder, så man kan spise dem morgen, middag eller aften! Lad mig afsløre en lille hemmelighed: Jeg har levet af dem de sidste 24 timer. Opskriften er så nem, at jeg kan huske den i hovedet, have den klar på 5 minutter, og tilføje ingredienser alt efter hvornår på dagen jeg serverer dem! Her er basis-opskriften:

Basis-opskriften:
3 Æg.
1 dl vand.
1,5 dl havregryn (GF)/ Glutenfri Havregrynsmel.
Et lille skvis salt.
1 tsk bagepulver.

Tænd for vaffeljernet. Bland alle ingredienser i en af de der plastkander. Dejen skal være flydende, men ikke for flydende. Så vurder selv hvor meget væske/ mel der skal i. Så snart vaffeljernet er varmt kan blandingen blive til vafler! Nemt ik?

Man kan også tilføje 100 gr frossen spinat (før det tilføjes dejen, tø spinaten op ved at hælde kogende vand over i en skål. Si spinaten og tilføj til dejen. Blend blandingen, inden blandingen kan forvandles til vafler). Eller mos 2 bananer til blandingen. Den kan også spices op med forskellige krydderier – kardemomme, vanille, eller kanel – eller alle 3 på en gang. Kun fantasien sætter grænser!

Server med flødeskum, eller lav spinatvaflerne om til en kyllingeburger, ELLER server med flødeost, spinatblade og laks! Vafler er simpelthen det nye sort!!!! Fantalastisk!

Share

Hos to af mine venner blev jeg introduceret for en ret, som er nem, hurtig og monster lækker. Mine venner er simpelthen så gode til at sikre, at jeg kan få mad hos dem! Det er sådan en velsignelse, specielt  Jeg har fået tilladelse til at tilføje den til mit bibliotek af glutenfrie og mælkefrie retter. For det er ikke en ret der tager mere end en halv time at smide sammen og den smager fortryllende!

Ingredienser: 
2 kyllingefileter.
ca 200 gr af Wokblanding, fra Rema1000.
1 dåse af 400 ml kokosmælk og 1 dåse af 165 ml kokosmælk.
Risnudler (halvdelen af posen).
Krydderier af eget valg.

Fremgangsmåde: 
Skær kødet i tern/strimler og steg det på en pande, let olieret med olivenolie eller andet alternativ. Sørg for at tilføje krydderierne allerede her. Kødet skal steges ved høj varme på hver side i kort tid. Derefter sættes varmen ned og kødet skal syde lidt inden resten bliver tilføjet.

Efter at have ladet retten syde lidt tilføjes kokosmælken. Hvis du bruger karry, tilføj det gerne nu. Men husk at være sikker på, at der ikke er noget der indeholder gluten i karryen. Karry er et blandingsprodukt og kan derfor være glutenholdig. Efter at have bragt det i kog, tilføjes de frosne grøntsager. Når grøntsagerne virker til at være lige ved at være klar, tilsættes risnudlerne. De tager kun max 6 minutter at blive klar.

Retten er nu klar til at blive serveret!

Retten er perfekt til at sætte i køleskabet og servere næste dag. Evt. Varm den i ovnen/mikrobølgeovnen! Og lad mig lige understrege, at målene ift risnudlerne og grøntsagerne er meget efter skøn. Det handler om at eksperimentere og finde den mængde man selv synes er lækker!

Share

I sidste uge fik jeg æren af at fejre en veninde. Hun havde lavet fantastisk, vegetarisk mad og havde forsøgt at omdanne den til en glutenfri og mælkefri version. Hun er en af de veninder der er så god, at forsøge at sikre jeg også kan fortære noget, når jeg bevæger mig over broen til hendes hybel. Denne gang var det en pastaret, der var overstrøet med hjemmelavet ostesovs og ostestrimler. Min version manglede disse smagselementer, men smagte lige så udsøgt til trods. I toget på vej hjem var funderede jeg over, hvordan jeg kunne lave den samme creme og genskabe retten med en mælkefri og glutenfri form for “ostesovs”. For den er nem. Den er lækker og noget nær perfekt!

Den version jeg har fået genskabt har desværre mistet dens vegetariske glans, men bacon giver bare et eller andet til smagsløgene. Derfor skal den ind i mit bibliotek over mulige aften-retter. Det fantastiske ved retten er, at det er den slags ret, hvor man bare lige kan tømme køleskabet for grøntsager og undgå madspild.

Ingredienser:
250 gr Glutenfri pasta (de aflange rør).
250 ml Madlavningsfløde af soya.
3 spsk gærflager.
1 pakke baconstrimler.
1 Squash
1 rød peberfrugt.
2 store gulerødder.
2-3 forårsløg.
3-4 store champignoner.
cheddar-lignende ost fra Violife.

Kog pastaerne i forvejen, ikke for meget. Sæt bacon over på en pande og lad det simre lidt. skær alle grøntsager i firkanter og tilsæt det i panden med bacon. Vend det hele let på panden og overfør det i et ovnfastfad. Tilføj pastaen og bland det hele til en stor blanding. Tilføj derefter salt, peber og muskatnød. Bland madlavningsfløden og gærflagerne, og tilføj det i fadet.

Sæt det i ovnen i ca 20-25 min ved 200 grader.

Riv derefter ost over retten og server med brød og et glas rødvin.

Share

A while ago I got this stew or beef caserole, or whatever you would call it. Since, it has been one of my favourite dishes of all time! Today, I will present to you my version of the same dish. Easy to make. Gluten and Milkfree. Perfect for the everyday dinner or party! And, you will become the favourite cook among the gentlemens. Psst… Btw, definitely NOT vegan or vegetarian.

(more…)

Share