“One gives freely, yet gains even more. Another withholds unjustly, and comes to poverty” Proverbs 11:24

15th of October: I was reminded of this verse this sunday. It just captures the journey I’ve been on this year.
I’ve learned that there is so much more to gain than good fortune and wealth, by being generous and give freely.
I’ve learned that being generous means getting in control of one’s economic situation (yet to happen). And that getting control of one’s finances does not make one greedy, but able to be free of the grip that money and wealth can have on you, and the ability to give more.
I’ve learned so much, and I still have a lot to learn. I’m not done with this part of my life, and never will. But I guess I needed this year of realising how much control money can have.

And, by the way, I think, only the ones giving freely will understand this verse. I believe the ones that does not practice giving, will never understand the limitations having money enough to buy everything of one’s desire.

And, I think I haven’t completely understood the truth that lies within this verse.

Share

I går var første dag i min nye træningsplan mod Lillebælt halvmaraton 5. Maj 2018. Eller faktisk var første dag mandag. Men hvem tager sig af det. At løbe halvmaraton i KBH d. 17 september var simpelthen så fed en oplevelse, at jeg simpelthen var nødt til at prøve igen. Træningen op til var lang og somme tider svær at få til at passe ind i hverdagen, men resultatet kunne jeg nu godt lide. Det er lang tid siden, jeg har været så veltrænet og det at kunne løbe så langt var bare helt vildt fedt.

Det er bare ikke så fantastisk en start, når jeg allerede i min første uges træning ikke ligefrem har kunnet passe det hele ind. Eller, måske skulle jeg være helt ærlig og sige, at jeg i ugens første to dage simpelthen bare ikke gad. Derfor er jeg umådeligt stolt af mig selv i dag, for det lykkedes faktisk at komme afsted! Mine tider har forbedret sig, men når man ikke særlig trofast har trænet i ugerne efter ens halvmaratons debut, så kan man ikke forvente særlig meget. Men grundformen er bedre og det er da altid noget.

En anden sandhed der får mig ud på de våde løbestier i København er at jeg har taget på i vægt. Når man løbetræner for at kunne spise is, chips og slik mindst én gang om ugen, tager man ret hurtigt på i vægt når man ikke længere løbetræner derefter. Derudover har min krop (eller mit indre barn) skullet have kvalmende ondt i maven af usunde ting og sager før jeg kunnet sige stop. Min appetit har den sidste uges tid forvandlet sig til ét stor sort hul, som fordeler dets ladning rundt på alle de forkerte steder på min krop. Selvom jeg er tilfreds med spejlbilledet, har jeg også dårlige dage på den front.

Men nu er jeg igang igen og jeg glæder mig til at sommeren 2018 skal være mine flotte veltrænede bens debut! Indtil det mirakel sker, vil jeg nyde at spise ristede toast og smør til aftensmad!

Længe leve voksenlivet.

#LigeGyldigtInformation #EnAfDéDerBloggere #JaUndskyld

Share

Så meget sker lige nu. Der er så mange bolde i luften at den tidligere mig ville have fået stress. Der er så meget jeg skal holde styr på. Så meget at lave. Så meget, at jeg indenfor de sidste 2 måneder er blevet meldt ud af jobnet 2 gange, fordi jeg har glemt at checke de der jobs de selv finder til én. Til trods for, at jeg ikke ligefrem er passiv i min jobsøgning, hvis jeg selv skal sige det.

Men på frivilligfronten, på hjemmefronten, på jobfronten og på freelance-fronten sker der noget for tiden. Jeg føler mig som den vildeste jonglør der formår på bedste vis at slappe af, følge med i serier, bogprojekter osv. samtidig med at jeg på karrierefronten griber samtlige bolde der bliver kastet min vej. Og jeg ELSKER det.

I dag har jeg fået lov til at prøve kræfter med journalist-faget. Det er noget jeg ikke er uddannet indenfor, men alligevel langsomt bliver ført længere og længere ind i. Jeg elsker bare, at få lov til at skrive, og så elsker jeg, at kunne prøve noget helt nyt og blive udfordret. I mit løntilskud skal jeg virkelig holde tungen lige i munden, for at sikre mig, at alt kommer med. Min evne til at organisere og koordinere kommer virkelig i spil. Heldigvis har jeg fundet ud af, at jeg er relativt god til at lade arbejde være arbejde, og derfor kun forholde mig til det, når jeg står foran computeren og navigerer mig ud på ukendt farvand. På hjemmefronten er jeg igang med mit “100 bøger på et år” og er på 79-80 bøger i alt efterhånden. Det får mig mange steder hen, opleve mange forskellige skrivestile og jeg elsker at kunne dykke ned i så mange verdener og fantastiske fortællinger. På kirkefronten, bliver jeg også hevet i lidt mange retninger, men det er alt sammen noget jeg elsker at lave.

Faktisk tog jeg mig selv i at tænke, “Det her er bare fedt” om alt det frivillig arbejde jeg også laver! Det er så fantastisk fedt. Dem jeg hænger ud med er inspirerende og det giver så meget mening.

Så til trods for at jeg her den anden nat lå med tankemylder om hvor dårlig en veninde jeg er for tiden, er livet bare så utroligt fedt. Et par dage efter blev jeg bekræftet i at jeg ikke er helt så dårlig en ven som jeg ellers troede. Men altså. Aldrig har jeg haft så travlt. Aldrig har det hele givet så meget mening. Aldrig har jeg været så lykkelig.

Jeg er vidst bare ikke skabt til at sumpe foran fjerneren.

Share