Jeg er en serie-junkie. Det er en indrømmelse jeg gerne foretager. Jeg er lige nu oppe på at have set / følge med i 29 serier. Mindst. For i min verden skal der virkelig ikke meget til, før jeg ser det. Giv mig håb om en fremtid, pir min nysgerrighed, et godt plot og en lovlig adgang til at se den, og jeg vil følge den som en hund efter en godbid. Normalt ville jeg også sige, at en rigtig god serie skal kunne give mig lyst til at se det hele på en gang. Men ikke denne gang. For mig er det en velsignelse i forklædning, for det har jeg faktisk ikke rigtig tid til.
‘Orphan Black’ er mit nye tidsfordrib. En serie hvor intet syntes at være umuligt. Det er ikke ligesom Game of Thrones, hvor man ikke kan regne med at nogen af de gode forbliver i live. GoT er ikke lige min kop the. Desuden bryder den med en af mine hovedregler for en god serie, men nok om det. Fokuser.
Serien følger Sarah Manning. En ung kvinde der kæmper for at få tilværelsen til at lykkes og hendes datter tilbage. Da hun i bogstaveligste forstand løber ind i muligheden for at skabe det liv for hende og hendes familie, hun altid har ønsket, skal der ikke meget til for hende ikke at gribe muligheden. Naivt tror hun det blot er et sidste lille trick, men identitetstyveriet skal vise sig at være det mindste af hendes problemer og det kommer kun til at være begyndelsen på det vildeste eventyr for Sarah, hendes familie og os.
Serien er helt eminent god. Den har drama, lidt forskelligt øjenguf – alt efter hvad man er til, og sjove, skæve karakterer spillet af den samme dygtige skuespiller: Tatiana Maslany. Tro mig. Hun er dygtig! Serien har et dybt, forstyrrende, action plaget plot med en blanding af historielinjer der kan synes helt ved siden af. Men det er det der gør den spændende. Den narko-, alkoholiske fodboldmor Alison. Den virkelig kloge Cosima. Sindsyge Rachel. Og min absolut yndlings: ukrainske Helena som bare gerne vil være sammen med sine sestras.
Se den. Den er god. Men hold en pause i ny og næ. For den kan være dyster og den rykker ved nogle vilde forestillingsevner af menneskets kunnen.
