Alt imens de fleste danskere valfarter ned mod sydens sol og hedebølge, befinder jeg herhjemme, på et kontor i en kælder, hvor jeg taster løs på tastaturet, fordi jeg efter snart to måneder stadig ikke kan få snabela’et frem via genvejstasterne. Den vil stadig ikke. I dag tog den sidste ansatte i den afdeling, jeg fortiden har æren af at befinde mig i, på ferie, og jeg var pludselig “the last woman standing” imens alle synes at tage en 3 ugers pause fra mails, telefonopkald og jeg ved ikke hvad. Rundt om frokostbordene i kantinen har jeg her den sidste tid hørt brudstykker af samtaler der har handlet om 3-ugers lange ferier fra arbejdet. Imens samtalerne går om feriedestinationer og regnvand i haverne, tænker jeg tilbage på dengang for to måneder siden, hvor jeg var overbevidst om, at jeg aldrig ville komme ud af de labyrintgange min arbejdsplads er. I dag sniger jeg mig ind af bagindgangen og har en nogenlunde fornemmelse af, hvor alting befinder sig. Livet er godt.
Så alt imens mine midlertidige og dygtige kollegaer hungrer efter lange ferie-pauser, finder jeg mig selv blot hungrende efter den forekommende weekend i selskab med gode venner og løbeskoende. Det til trods for de sår jeg har fået på begge fødder, fordi jeg absolut skulle være så ambitiøs at løbe 13 km i nye løbesko og dagen efter forsøge at løbe 15 i de gamle med vabler/sår på hælene. Jeg indrømmer, at jeg går meget langsomt i dag.
Denne sommer byder på en anderledes oplevelse end jeg er vandt til. Jeg har ikke længere den luksus af en 2-3 måneder lang sommerferie. Da jeg ydermere endnu ikke har æren af et reelt arbejde, er det lidt svært lige at tage en uge ud af kalenderen til en velfortjent pause fra jobcentret, jobsøgningen og cv’er. Nogle gør det og jeg under dem det. Jeg selv tager mig til takke med de dejlige weekend-ture jeg kan tage og lader op på farten, blandt andet i rødbillet-bussen på vej mod Jylland. For det er et valg jeg har taget, og egentlig nyder jeg også muligheden for endelig at kunne engagere mig i noget konkret arbejde og se, hvordan et projekt kan komme godt på vej, blandt andet fordi jeg er kommet med konkrete forslag. Jeg nyder min nuværende virksomhedspraktik – og jeg ville ønske, jeg kunne blive der mellem alle de fantastiske mennesker og lære en masse mere! Samtidig glæder jeg mig til det kommende løntilskud, hvor nye opgaver og nye oplevelser venter. Livet er godt og der er massere af eventyr i vente, selvom de ikke involverer brun læderhud og hedebølger.
Lige nu arbejder jeg frem mod et reelt arbejde og jeg glæder mig til en kommende fremtid der ikke blot handler om at nå frem mod næste lønseddel. Jeg glæder mig til engang at kunne planlægge en længere tur og jage de der varme solstråler i de hedebølge-ramte lande i min egen bil. Jeg glæder mig til den tid, hvor jeg ikke skal vende hver en øre og holde mig selv i nakken for at få det til at hænge sammen. Men lige nu glæder jeg mig over at have noget at stå op til om morgen. Til følelsen af at jeg og mine evner kan bidrage til noget helt konkret. Og at jeg kan få lov til at møde så mange fantastiske talentfulde mennesker. Og så glæder jeg mig nok bare til at nå frem til min venindes lejlighed, tage skoene af og nyde deres TV!
Tankefulde sommerhilsner herfra og god ferie til de heldige.
