Før jeg skiftede glutenholdige varer og mælkeprodukterne ud var den et hit. Lækker, blød og smushi. En af de nemmeste kager at kaste sammen og blandt andet derfor også min yndlings. Efter er den stadig et hit. Den er ikke ligefrem sund og kan laves både som bradepande eller muffins der kan fryses ned til den dag hvor man skal til en fest der ikke lige har taget hensyn eller ikke kunne overskue det glutenfrie og mælkefrie køkken – hvilket er HELT OK! 🙂

Jeg har omdannet en opskrift jeg har fundet på dk-kogebogen.dk, som kan findes her.

Ingredienser:
2 æg
180 gr sukker
150 gr mel (jeg tager halvdelen som kokosfibermel (det smager skiiiiide godt!) og den anden halvdel som et hvilket som helst alternativ, evt mandelmel, boghvedemel eller andet glutenfrit alternativ.)
2 tsk bagepulver.
1 tsk vanillesukker.
1 tsk kanel.
2 spsk peanutbutter.
250 gr Æbler.
evt 3 tsk citronsaft.

Fremgangsmåde:
Pisk æg og sukker sammen til en luftig masse. Vend peanutbutter, mel, bagepulver, kanel og vanillesukker i massen. Dejen hældes i en bradepande, springform eller muffinforme. Skræl æblerne, skær dem i tynde både og læg dem i dejen. Sørg for at de kommer HELT NED i bunden af muffinformene eller den form du har valgt. Der må gerne være masser af æble i, men smag og behag. Drys kanel og derefter sukker over kagen og bag dem i 20-30 min ved 200 grader i en almindelig ovn. Tjek lige om de skal have lidt mere i ovnen før de spises.

Resultat er lækre peanutbutter, kokos, smushi kage. Lækkert!

Share

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *