En ting er helt at udelade mælkeprodukter og glutenholdige produkter fra ens kost, en anden er at overveje at skære ned på ens forbrug af kød også! Jeg bliver aldrig vegetar eller veganer, til trods for at jeg virkelig godt kan lide deres argumenter for at sortere bl.a. kød ud af deres kost. Men her på det sidste har jeg fundet ud af i hvor høj grad vores “kød-forbrug” er med til at ødelægge den jord vi nu engang bor på og det kan vi da ikke have. I et stykke tid har jeg derfor overvejet og undersøgt hvordan jeg kunne skære ned på kød-forbruget men stadig få den næring jeg har brug for. Problemet med det her er, at kød godt kan synes at være den eneste kilde til at blive fuldkommen mæt når man hverken har brød eller mælkeprodukter til at kompensere for den manglende proteinkilde… 

Dette forblev min opfattelse indtil jeg faldt over en artikel i Iform, hvor de sammenlignede mængden af protein i forskelligt kød overfor forskellige bønner og snacks. Faktisk viste det sig at soyabønnen havde væsentligt mere protein i sig end kødet som var anført som det mest protein-indholdige af al kød. 


Nedenstående lister er fra en artikel fra iform og er målt pr 100 gram: 

Top 10 proteiner i fisk, kød og æg 

Top 10 proteiner i bønner og linser Top 10 proteiner i snacks

Tun: 27 g

Kylling: 26 g

Sardiner: 25 g

Rejer: 24 g

Kalkun: 22 g

Torskerogn: 22 g

Roastbeef: 22 g

Røget laks: 21 g

Helleflynder: 21 g

Æg: 13 g

Soya bønner: 36 g

Røde linser: 27 g

Brune linser: 25 g

Mungbønner: 24 g

Hvide bønner: 21 g

Kikærter: 20 g

Brune bønner: 19 g

Tofu: 8 g

Bønnespirer: 3 g

Grønne bønner: 2 g

Hørfrø: 25 g

Peanuts: 25 g

Peanutbutter: 23 g

Pistacienødder: 21 g

Mandel: 21 g

Cashewnødder: 17 g

Pecannødder: 10 g

Rosiner: 4 g

Tørret figen: 4 g

Tørret abrikos: 3 g

En god veninde introducerede mig for noget der lignede spagetti men var lavet af soja-bønner, hvilket jo resulterede i at der faktisk var utroligt mange proteiner i pr 100 gram. De kan købes i Fakta og hedder: “Økologisk Fettucini lavet af sojabønner”.

Share

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *